Først svaret på spørgsmålet fra forrige indlæg; var der mon kaffe? Og ja, det var der. I det hele taget var forplejningen rigtig god – ja faktisk over forventning. Vi fik sandwiches to gange, suppe til natmad og en god gedigen morgenmad. Det var så suppleret med snacks og masser af væske mv. Der er ikke sparet på noget.
Nå, men jeg har jo så været ude og gå Over Stok og Sten 24 timer i Ejby på Fyn. Arrangementet går i al sin enkelthed ud på at gå så langt som muligt på maksimalt 24 timer. Ind i mellem kan man vælge at lade roen falde på sig. Nogle sov i hallen ved siden af, hvor hver deltager (også jeg) havde sit eget lille 1×2,5 meter felt. Det fungerede fint. Jeg brugte det dog mest til opbevaring, da jeg ikke havde taget sovegrej med. Who need sleep anyway.
Lidt over kl. 10 lørdag gik starten. Der var tre spor der var målt nøje op til at være 5,8 km. Vist endda med flere decimaler, og det passede med GPS’en, så den opgav jeg faktisk at bruge, for ikke at skulle slæbe på en powerbank.
Spor 1 gik igennem skoven. Der var lidt vådt, så det kostede et par våde strømer. Sådan er det for når jeg går i trailsko. Men heldigvis så sugede mine merinould-strømer vandet, så der blev først skiftet strømper (ikke sko) efter to runder. Angiveligt skulle den være blevet mere tør i løbet af dagen, men jeg vendte faktisk aldrig tilbage til spor 1. Men den havde mange tilhængere, særlig givet underlaget der var skovstier og dermed knap så hårdt for benene som asfalt. Spor 2 gik ud af en smal vej gennem et moseområde, men var dog utilgængeligt fra kl. 16-6 pga. forhold uden for arrangørernes kontrol. Meget smukt område med fin lige vej. Så den fik også et par runder. Spor 3 var bysporet, der sneg sig gennem Ejby og snørklede sig gennem villakvarterer. Jeg kan vist ruten i søvne nu, efter at have gået den 12-15 gange 🙂. Der var til gengæld gadelygter – og julelys – hele vejen. Så pandelampen kunne blive i lommen.
Når man kom ind i den 23. time, var der afmærket en tur på 1 km, som man så supplerede med. En god løsning, hvor jeg hentede 6 km.
Ift tøj gik det fint. Jeg skiftede mellem to par sko (New Balance Trailsko og New Balance løbesko) og strømper undervejs, hvilken gav en fin variation. Trods det kan jeg dog ikke sige mig fri for et par vabler. Beklædningen var dels lange underbukser og tights, senere et par Wolfcamper-bukser. På overkroppen havde jeg en langærmet merinould-trøje, en tshirt og så en cardigan og min skaljakke. Fin løsning til 6-8 graders varme.
I tasken med rundt havde jeg: Ingenting. Jeg gik helt uden taske, hvilket passede min lidt ømme ryg rigtig fint. Jeg havde lidt akut førstehjælp til fødderne i lommen, en powerbank på et par runder, og ellers kun lidt snacks.
Det gik overraskende godt med at holde mig vågen. Omgangstiderne kunne have været bedre, men jeg er tilfreds med resultatet på 116,7 km. Hjemmefra havde jeg faktisk præcis 116 km som ambition – Lone er mit vidne. Et forbedringspunkt er nok at finde et bedre kadence på runderne. Ikke at jeg er utilfreds med min samlede præstation, men det er tankevækkende at se statistik for skridt på henholdsvis de 100 km tilbage i august (venstre) uden depot hver 5,8 kilometer, og så den fra 24 timers arrangementet (til højre). Min rundetider, som inkluderer eventuel pause inden jeg drog afsted på en runde mere, fremgår af min resultatside.
Det handler dog ikke kun om, at jeg potentielt havde 5 timer ekstra ud over 100 km, hvor jeg så gik 16 km, hvis man sammenligner. Det var ganske givet også noget ressourcefordeling. Jeg havde en ambition om at deltage alle 24 timer. Så det var også et spørgsmål om at disponere kræfterne til dette, for ikke at gå kold ift. at holde ud i 24 timer. Men der kunne sikkert godt have været flere km i benene, hvis jeg ikke var fristet af lige at skifte sko eller andet. Så nu er jeg en erfaring rigere 🙂. Og det mentale kort over progression er bare sværere ved sådan et arrangement, end når man ved at der ikke er nogen udvej andet end fremad mod næste mentale waypoint, som beskrevet i beretningen fra min første 100 km.
Overordnet set et fedt arrangement, og meget komfortabel måde at gå langt på. For mange som måske ikke tidligere har gået langt, er det også en meget tryg måde at give langtursvandring et bud. Der er jo max. 5,8 km. tilbage per runde. Og både arrangører og andre deltagere var i hopla, så stemningen var god. Dog kunne man godt se, at mængden af gakkede gangarter steg over tid.
Afslutningsvist i denne beretning skal siges, at det var en fest at blive der til afslutningen, og være med til at hylde dem der kom sidst i mål (tættest på tidsgrænsen), og faktisk også længst. Det var en god closure på arrangementet for mig. Og så handler det jo på ingen måde om at gå længst. Det handler om at gå fordi man har lyst, og alle får samme medalje, uanset hvad triptælleren viser.