Kategorier
De lange - ture over 15 km Motivation

Here we go again. Er der mon kaffe? ☕️

Så blev det lørdag morgen, og tid til en ny gåudfordring. Om et par timer går det løs med 24 timers Over Stok og Sten i Ejby på Fyn. Så nu sidder jeg i toget på vej mod Fyns land. Turen skal også bruges som fejring at mit 1.500 dages #gåbilæum 😊 i torsdags.

Konceptet er ret enkelt. Gå i 24 timer med frit valg af tre sløjfer på 5,8 km for hver omgang. Derefter tilbage til det fælles udgangspunkt i Ejby hvor der er fast base, forplejning, opbevaring af tasker mv. Jeg snakkede med arrangørerne ved arrangementet i Silkeborg, og de sagde at det var megahyggeligt. Så jeg glæder mig meget til at opleve stemning blandt os 174 gå-klare deltagere.

Lidt betragtninger jeg har gjort mig forud:

  • Sove eller ikke sove. Jeg har ikke sovegrej med, men kan jo nok tage en siddende power nap. Men målet er at gå.
  • Beklædning. Jeg har godt varmt tøj med, og vejret ser ud til at være på vores side. Meeeen det er da længe siden jeg har været udenfor så længe. Men heldigvis har vi jo base i en lun, indendørs hal.
  • Anderledes oplevelse. Vi er mange mennesker, så giver det mere lyst til at gå, når batterierne, trods alt, bliver drænet. Og så skal jeg ikke bære noget med mig, så giver det mon et bedre pace? 174 deltagere fordelt på samlet 17 km giver knap 100 meter mellem hver deltager. Men mon ikke også nogle holder en pause, men så er der jo også altid nogle til at sige; ‘skal vi nappe en runde mere’. Efter 20 timer kan det jo nok blive nødvendigt 😳☕️
  • Distance. Tja, hvem ved hvor langt jeg går. Er de demotiverende at gå i ring, eller er der kæmpe optur i hele arrangementets setup. Eller bliver vi som fårene i Kina 🙂
  • Pauser. Hvor meget lokker en pause mon, hver gang man er tilbage i hallen efter 5,8 km. Forhåbentlig ikke for meget, for ‘videre!’ plejer at være en god strategi, men jeg har jo ikke noget jeg skal nå.

Nu må vi se, hvordan det går 🙂🚶🏻‍♂️. Jeg håber der er kaffe på kanden.

Min tur kan følges her.