Så kom det sjette gåbilæum i hus. Altså seks år i træk med mindst 8.000 skridt per dag. Så altså ikke noget med gennemsnit eller lignende.
Det er stadig et godt mål, og byder til stadighed på gode oplevelser, ved at jeg lige bliver presset fra tid til anden til en ekstra gåtur. Som jeg nævnte for mine kone og et par venner da vi var ude og gå en tur en aften hvor det regnede; vi gik jo ikke her og fik luft og motion, hvis ikke det var for det daglige gåmål. Så det gør absolut godt for noget.
Dagen blev fejret i godt selskab på efterårsferie i Hvide Sande og omegn. Nærmere bestemt i kraftig vind – så man virkelig kunne mærke man var i live – på Bagges Dæmning. Foruden os og et par andre til fods og cykel, havde vi selskab af 30+ kitesurfere og vindsurfere der nød godt af den kraftige vind.
Satser på at nappe et år mere 🙂
