I weekenden har vi været i Maribo, hvor jeg er vokset op og boede de første 19 år af mit liv. Så det er altid hyggeligt at komme hjem, men giver også en lidt særlig følelse ift at gå.
Når jeg bevæger mig rundt i byen, og i særdeleshed hvis vi går en tur ud til mit barndoms villakvarter og skoleområde, så føler jeg mig som Gulliver i hans rejse til Lilleput. Alt hvad jeg som barn synes var kæmpestort, er blevet megalille. Bakken til skolen som jeg synes var evig stejl er nærmest et lille bump. Og det er faktisk først her i de seneste år jeg har haft denne følelse, men jeg stoppede jo med at gro for mange år siden 🧐
Men i hvert fald en hyggelig, og lidt sær, følelse at gå rundt med 🚶🏻♂️