Jeg har lige passeret dag 1.400 hvor jeg har nået mit gåmål om 8.000 skridt om dagen. Jeg er ret stolt og føler mig ret priviligeret, ift. at have kunne fastholde det så længe. Og må det blive ved længe endnu. Derfor besluttede jeg mig for at sætte lidt ord på hvorfor det lige blev 8.000, og fordi jeg ved at mit gåmål har inspireret mindst en håndfuld andre til at komme i gang. Så let’s go …
Mine bedste resultater kom, da jeg sænkede ambitionen om 10.000 skridt dagligt til 8.000 skridt. Belært af podcasten ‘Detox din hjerne‘ fik jeg nemlig indsigt i psykologien omkring at have realistiske, gode mål. Det var en øjenåbner for at sætte ambitionsniveauet ned, samtidig med at motivationen steg.
Faktisk så er det at man skal have 10.000 daglige skridt en myte. Det stammer tilbage fra opfindelsen af skridttælleren og de første marketingskampagner. Det kan være et godt tal for nogle, men i dette blogindlæg vil jeg forsøge at forklare, og derved måske inspirere andre, hvorfor mit daglige skridtmål er 8.000.
Et gåmål har intet med hverken at kunne gå 20, 50 eller 100 km af gangen. Det har noget med vedholdenhed at gøre, og om at finde den lille sejr i hverdagen.
Et godt gåmål for mig, er et der er …
Tælbart
Et mål kræver jo en eller anden form for måling på om det nåes. Personligt benytter jeg et Withings ScanWatch-ur, men pedometre (altså skridttællere) fåes i alskens afskygninger. I ure, uden ur, til 99,- og i smartwatches dyrere end en gennemsnitlig mobiltelefonen. Dertil kan man jo så have en app, og mange apps kan udveksle skridt på tværs. Jeg bruger HealthMate fra Withings. Tilsvarende kan man jo så hente og analysere på sine data og lave alverdens statistik. Der er nok ikke nogen øvre grænse for nørderi. Den nedre grænse for hvad man bør tælle er om målet er nået, og hvilke dage det er sket.
Realistisk
Hvad der er realistisk er jo individuelt. Men skal man have et gåmål over lang tid, og vil man indfri det hver dag, ja så skal målet være realistisk. Det skal kunne nåes på dage med overarbejde, dage med én meter sne, dagen med tømmermænd og dagen hvor man rejser på tværs af kontinenter.
Ambitiøst
Man kan selvfølgelig sætte et lavt mål på 2.000 skridt eller tilsvarende. Men selvom målet skal være realistisk, så må det også gerne være en smule ambitiøst. Det må godt på nogle dage være forskellen på at blive siddende i sofaen, eller at komme ud og gå en ekstra tur. Det har også sendt mig ud og gå kl. 6 om morgenen anden juledag og en ekstra tur med hunden kl. 23 en tirsdag. Blot for at nævne et par eksempler på at det jo også driver én ud i noget, hvor det til tider kan synes over-ambitiøst. Men det tager jeg gerne med.
Synligt
Herhjemme har vi søgt at gøre gåmålet en smule synligt. F.eks. fortæller vores Google home hver morgen, hvor længe henholdsvis Lone og jeg har nået vores gåmål. En kalender på væggen, hvor man sætter et kryds kan sikkert også gøre det. Lidt mere om det senere.
Fejringsværdigt
Kan man fejre at man har nået sit mål. Ja, herhjemme kan man godt gå og prale lidt med det – og jeg poster også på Facebook. Det fastholder også mig selv lidt i det. Jeg har også opfundet ordet ‘gåbilæum’ til de dage, hvor man f.eks. har nået målet en måned, tre måneder, et år, 1.000 dage mv. Det kan jo fejres med is, sushi eller flag på bordet. Jeg har også inviteret til gåbilæums-ture på årsdagen, hvor venner og familie har været med på tur.
Vedholdende
Der kan ske noget helt magisk når man når sit mål – nemlig at der ikke er en god dag at stoppe på. Efter et år, vil det f.eks. kræve et helt år igen, at komme op på det samme niveau med dage i træk. Nogle vil måske sige at det bliver en besættelse – jeg kan da være tilbøjelig til at give dem ret 🙂
Optur
Når målet er ambitiøst og realistisk, så er det også samtidig fedt at nå sit mål. Og det giver en fin fornemmelse når man er gået over sit mål – meget federe end hvis man ikke når det. Og nogle dage når man det måske flere gange.
Hensynsfuldt
Det skal passe ind i hverdagen med familie, venner, job og fritidsinteresser. Mange af disse kan dog godt indtænkes, men det skal selvfølgelig ikke være en unødig stressfaktor at have et mål der gør at ingen får aftensmad.
Hver dag
Det kan jo være en mulighed at tage et gåmål som gennemsnit over en uge eller andre måder at regne det ud. Men det gør det ikke til et kontinuum. Går man nu meget først på ugen, kan man så slappe af de andre dage. Eller værre; hvis man ikke går for meget først på ugen, skal man så lige pludselig gå 30.000 skridt om søndagen, hvor man egentlig skulle til moster Odas fødselsdag.
Derfor har jeg valgt strategien der hedder ‘hver dag’. Den er sårbar, men 7-9-13, så har den holdt endnu. Angiveligt kaldes dette også for en Seinfeld-strategi efter komiker Jerry Seinfeld.