Så blev det dag 1.400 i træk med mindst 8.000 skridt/døgn. Ingen gennemsnit eller andet.
Det har været en fantastisk rejse, som har sendt mig på nye oplevelser med at overkomme egne grænser. Men også et mål, der mange dage har været det lille ekstra til at få motion ind i hverdagen. Når bilen parkeres lidt længere væk fra butikken, en omvej hjem eller lignende.
Jeg er megaglad for at mit gåmål har kunne inspirere andre til at komme i gang og holde ved. Og superglad for den inspiration jeg har kunne hente hos blandt andre Morten Elsøe, Stine Rex og Gitte Holtze. Og alle de andre vandreivrige på diverse Facebook-grupper.
Sidst, men ikke mindst, er jeg taknemmelig for at familie og venner ikke ser helt skævt til, når jeg liiige skal ud og hente dagens sidste skridt. Nogle af dem går også med 🙂