Kategorier
Motivation

Gåbilæum – nu under jorden

Så blev det tid til gåbilæum hvor jeg kan fejre 1.600 dage i træk med mindst 8.000 skridt.

Det er stadig en dejlig ting at have de 8.000 skridt som dagligt mål. Og det er også fortsat nemt langt de fleste dage, og tilpas højt til at det fx i weekender mv er den lille motivation, der får mig ud på en gåtur. Fx i dag, hvor vi kørte afsted lidt før til Regan Vest, for at få lidt skridt i benene. Det gjorde så at vi fik set lidt af området, og sådan er det tit. Det daglige skridtmål kan ofte være det som lige gør at man går en rundtur ved eksempelvis et sted man skal besøge.

Regan Vest i sig selv er en stor oplevelse, og både museum, selve bunkeren og maskinmester-bolig er virkelig en oplevelse.

Ekstra “træningsmakker”

Fitness-app’en på iPhonen er blevet inspiceret lidt, og den er faktisk ganske god. Den arbejder ikke med skridtmål, men med Kcal eller distance. Den opfinder selv mål per måned, som man så kan søge at indfri. I februar var det nedenstående, som faktisk fik mig ud på et par ekstra lange ture i lokalområdet.

Målet om de 550 kcal er forøvrigt sat tilsvarende “lavt” som gåmålet. Nemt opnåeligt alle dage, og mange dage også alt for let. Men hvis den sætter udfordringerne tilsvarende op, så skal det ikke hæves. Og mit gåmål står udforandret – Fitness-app eller ej – på 8.000 skridt/dag målt med Withings ScanWatch.