Kategorier
De korte - ture under 15 km

En svær gå-dag

I går var ikke en nem gå-dag – på så mange måder. Det var nemlig dagen for min mors bisættelse. Hun blev bisat i Haderslev, så dagen var fyldt med transport, begravelse og familie. Og det skulle den være (!).

Men hvad så med gåmålet. Ja, det var ikke nemt. Men heldigvis fik jeg prioriteret at stå ekstra tidligt op, og fik gået en tur med rimelig hurtig pace og skridt på kontoen. Så da vi ramte indkørslen igen i Aalborg, efter en lang dag, kunne jeg nøjes med en kort tur rundt i kvarteret på et par minutter. Dag 1.390 er i hus. Og min kone var tilsvarende ude at hente dagens sidste skridt da hun hentede Thor, der fik en omvej hjem.